Når tiderne skifter, så skifter skikkene også. Derfor kan en helt i tidsalder let fremstå som skurk – selv de største helte er farezonen.

Han harpunerer store havskildpadder, plukker koraller og dykker alene med dårligt udstyr til mere end 100 meter. Han fortæller ærligt om sine eventyr, helt uden skam eller flovhed.

Navnet på synderen er lidt overraskende Jacques-Yves Cousteau. Sportsdyknings fader og den absolut mest kendte dykker nogensinde. Cousteau var opfinder af lungeautomaten, som gjorde dykning muligt. Som officer i den franske flåde fik han i 1940’erne overtalt flåden til at finansiere et research institut for alt, hvad der foregik under overfladen.

I 1953 udgav han sammen med Frédéric Dumas bogen ”The Silent World”. Her fortæller de to franskmænd ærligt om deres dykning, på godt og ondt. Tiden var en anden, og begreber som politisk korrekthed, økologi og fiske-kvoter var stadig mange år ud i fremtiden. Samtidigt var den lille gruppe af franskmænd de eneste dykkere i verden. Der var frit slag for enhver idé og learning-by-doing til op over begge ører.

Inden Cousteau og hans venner begyndte deres dykning, var alt dykning blevet udført af overfladede forsynede hjelm-dykkere i tunge dragter, som primært bjærgede værdier og foretog bygningsarbejde under vandet. Det betød, at alle fare, problemer og udfordringer ved apparatdykning skulle opdages og løsninger skulle findes.

Derfor er bogen ”The Silent World” både spændende og forfærdende læsning. Eksempelvis arbejder Cousteau og hans venner med at finde ud af, hvad ”dybets rus” er. Det sker ved at lave solodyk til større og større dybder, så de kan se, hvad grænsen er. Det viste sig, at grænsen var 132 meter, det dyk kostede nemlig dykkeren Maurice Fargues livet.

Men dybe dyk på almindelig luft var langt fra den eneste fare som franskmændene fandt i den tavse verden. Der er huledykning med forurenet luft, kulde, dykker-syge, filmoptagelser af en neddykket ubåds torpedo-affyringer, vrag penetration og glubske hajer. Alt sammen udfordringer, der bliver mødt med de første primitive regulatorer, utætte masker og badebukser som beskyttelse mod kulden.

For at gøre læsningen endnu sjovere er bogen fyldt med naive betragtninger, manglende viden om dykning og guldkorn som ”En dykker behøvede to kilo kød om dagen for at kunne klare arbejdet”.